top of page
Dovenskab er roden til al sundhed

Dovenskab er roden til al sundhed

kr 150,00Pris

Et foredrag med ny viden om traumer, hjernehvile, heling, afspænding og åndedræt - optaget live i februar 2024 i Aarhus.
 

Med den her optagelse har du en chance for at lytte med hjemmefra og få den viden, mens du ligger afslappet og mærker effekten brede sig i din krop.
 

Slap af, hvil krop og sjæl og få det en lille smule mindre dårligt, mens du lærer om selvhelbredelsens kunst.

 

Viden om:
Traumer - hvad sker der egentlig i nervesystemet og hvad kan du selv gøre.
Hjernerystelse - hvad er der egentlig galt i hjernen og hvordan skaber du selv gode helingsbetingelser for din hjerne.
Kroniske(over) belastninger - hvad gør det ved kroppen med års stress-belastning og opspænding og hvordan kommer du ud af den onde spiral af overbelastning og forværring.

Jeg har selv været der, med en langvarig hjernerystelse. Forsøget på at passe arbejde og børn og overleve i et stramt system gav mig 6-7 år af mit liv, der foregik i en osteklokke.

Du får nogle personlige beretninger om hvordan jeg var fastholdt i belastning alt for længe og hvilke veje jeg fandt ud af de kroniske overbelastninger. Jeg fortæller min egen historie uden blusel og hæver den op på et højere niveau med viden om traumer, hjerner og kroppe.

Alt sammen mens jeg taler ind til roen i dit system. Mens din krop og din hjerne får en chance for at tage en doven slapper fra hamsterhjulet og få det en lille smule mindre dårligt.

OBS - optagelsen er live, dvs der er lidt baggrundsstøj ind i mellem. Lydkvaliteten er ikke den samme som på mine audio-træninger. Hvis du ved at du er lydsensitiv er det nok bedre at springe optagelsen over og komme til et liveforedrag.

bottom of page